Ja, siden taler vist for sig selv!

Klik på den glade mand…

Der bliver sendt live TeeVee fra yourclimate.tv fra og om Cop-15, hele december, Enjoy!

Allo world!

Så er der gang i bloggen igen. Det har taget sin tid men jeg håber det var værd at vente på?!

Om ikke andet så er tiden gået meget hurtigt på Battle and Bounce, hvor vi nu er begyndt at tænke lidt ud af boksen, og har gjort det i et stykke tid. Det tager lidt på kræfterne men det er da blevet til en hjemmeside om Gebrug – intet mindre; hvor jeg personligt har taget billeder- og sat det meste op med Filezilla. Det er søreme lidt af en udfordring at tænke på målgrupper og så videre men så længe vi holder os i det ganske danske er jeg lidt på hjemmebane. Ellers har vi indledt et samarbejde med et par studerende fra ITU der skal skrive deres speciale om oplevelse i forhold til community på nettet. Det bliver også spændende at se hvad de har tænkt sig.

Ellers er tiden gået med at skrive til klimacommunity og indgå i arbejdet omkring en KPI-rapport, interessant må jeg sige!

Ikke desto mindre er jeg kommet i fint selskab på Bag Musikken, med selveste Pernille Rosendahl:

Flot fyr i sprit! Billedet er taget en dag vi spillede på Blågårdsgade med lidt ondt i håret. Til gengæld en glimrende koncert og glimrende øl og mad på Cafe N! Bestemt et besøg værd!

Næste gang Swing D’jour går i luften bliver på Børges Bodega den 4. december, kom glad alle mand!

Over and out herfra, det er julefrokost tid på redaktionen…

Fredagens indlæg!

6. november 2009

Hej derude

Så blev det endelig fredag og det synes jeg vi skal fejre med allesammen at smutte en tur på Kennedys og drikke cider. Jeg tyvstartede om ikke andet igår med et par af dem, og det er guf kan jeg fortælle.

Ugen er gået med at skrive indlæg til Klimacommunity, holde lidt kontakt med bloggere og måske nogle specialestuderende fra ITU der vil hjælpe os med at udvikle vores musikbloggerfællesskab, artikel til Goombay og lidt løst og fast som at udfylde en wiki om Indien som jeg faktisk selv synes blev ganske hæderligt-agtig!

Temp1_rec

Creative commons: Temp1_rec

Men nok om det! I næste uge går turen til teknikken omkring bloggernes fællesskab og lidt mere konceptudvikling kommer vi heller ikke udenom! Men det er fedt nok, jeg glæder mig faktisk til at komme videre med projektet!

Ellers står weekenden på biotur gange 2, en tur i Cinemateket og en tur på Posthuset (!) og måske en tur på Kennedys også ;-)

Traditionen tro sender jeg også lige lidt props ud til den pulserende undergrund med en lille video.

Video og video er nok så meget sagt, men musikken fejler ingenting!

Hej allesammen

Så er det igen tid til lidt updates fra mig og til min blog.

I løbet af den sidste tid har der været gang i den på kontoret. Vi har afholdt møder med en række forskellige bloggere angående vores Goombay-projekt der skal forene de danske musikbloggere. Det har været en stor mundfuld men jeg har overlevet og er nu en workshop facilitator af kaliber.

Turen er også gået forbi forskellige artikler, blandt andet en om Frank Zappa, The Residents og Captain Beefheart, og én om min tur til Wundergrund koncert med Soap and Skin og Blixa Bargeld sammen med Alva Noto. Det var en fed koncert og der var heller ikke noget i vejen med den bøf og den gode italienske vin vi fik forinden.

Men ellers ånder alting fred og ro på kontoret, bortset fra at vi er rykket ind ved siden af med det resultat at vi har et lige gulv og mere lysindfald fra vinduerne. Ikke værst, ikke værst!

Men nok for nu! I morgen venter der fredags vin og måske en delle til frokost, heller ikke værst!

Ciao

 

Hey

Så er der gang i bloggen igen. Det har taget sin tid men nu er jeg igang igen.

Forsinkelsen skyldes dels arbejde og dels en del aktivitet omkring bandet Swing d’jour som er dejlig gypsy jazz- også grunden til mine ømme naller. Det skal imidlertid ikke forhindre mig i at opdatere min blog.

Tiden den er gået med at undersøge kirkehjemmesider – tro mig der er mange- forberede workshop, skrive klima -artikler samt Goombayartikler. Og selvfølgelig spise den daglige sild med kapers og nu også med løg på! Forandring fryder, som man si’r.

Jeg har også bevæget mig ind i den mere avantgardistiske musik, herunder tæller jeg navne som Soap & Skin og Einstürzende Neubauten som spiller – nogle af dem- på årets Wundergrund festival på fredag klokken 21. Det bliver godt! Tilgengæld er det en dyr fornøjelse at skaffe sig alle de gamle plader, men heldigvis kan de bestilles for en ok krone i Tyskland – i genoptryk.

Ellers er der ikke meget nyt, eller det vil sige at jeg jo bliver nødt til at bringe et lille billede af Kaspers nye hår, det er mums må man sige!

Her er prinsen så, tjek forresten hans madblog, det er også mums!

DSC00247

ONSDAG MED SILD OG SYLTE

30. september 2009

Hey allesammen.

Hermed updates fra praktikanten på Battle and bounce.

Så er der ved at være gået en lille stund siden sidste indlæg og det er lidt med vilje, jeg har nemlig brugt meget af tiden på at sole mig i mine seertal ugen i gennem. Det har vist sig frugtbart at linke til Teufelskerle, og have et tag der hedder velo solex – det er åbenbart hot stuff for den danske internetbruger. Ikke at det undrer mig, da jeg så min kollegaers misundelige blikke, da jeg igår viste dem min Velo. (billede kommer)

Men til den mere seriøse læser kan jeg oplyse at jeg nu har overstået både skrivning, udsending og push af vores pressemeddelelse. Den blev rigtig god, men det var også en hård kamp at få den igennem samtlige instanser.

Nu er jeg så i gang med at forberede Goombays nyeste tiltag, et musikforum inspireret af bloggersuite som man også kunne læse om i artiklen Fredag eftermiddag her på bloggen. Det er et større arbejde, både med opsætningen  af selve forummet på vores server men også at skulle overskue alle eventuelle klik på siden og hvad de fører til. Jeg er gået over til at tegne siden på papir, og håbe på at det giver mening i sidste ende.

Rent konceptuelt tror jeg at vi skal aime mod et månedligt oplæg fra Goombays side, og så lade det være op til bloggerne selv at komme med deres ideer og indspark til hvad der ellers skal blogges om. Vi vil gerne lægge platform til muligheden for at forene bloggere, ligesom det sker andre steder på kloden.

Jeg har også fået lavet en lille tekst om hvad det er vi vil og hvilke retningslinjer der er herfor.  Den vil blive publiceret på sitet når tid er… Forvent kaos!

Indtil da skal vi allesammen være venner:

FREDAG EFTERMIDDAG

25. september 2009

Efter en relativt kort uge på kontoret (min kontaktlinse smadrede mit ene øje og jeg blev i sengen da første 2 dage) er det endelig blevet tid til at update min blog med dette og hint fra den store verden.

Jeg vil starte med at blære mig og gøre opmærksom på mit skyhøje læsertal: 31 stykker, hva så der Elektro Gammelfar?

statspr25-9

Når det så er sagt og gjort kan jeg oplyse at den sidste tid er gået med at arbejde på the VEGA case som faktisk viser sig at være mere omfattende end som så. Eller også er det bare mig der har undervurderet opgaven. Jeg er både point of contact til VEGA, jeg er den der skal redigere og indsætte indlæggene og sidst men ikke mindst også en slags pr. ansvarlig. Uhh!

Men det går godt, ingen søvnløse nætter over det so far.

Kontoret ligner nu en bedre Feng Shui reklame  og vi er alle enige om, at energien i rummet er blevet SÅ meget bedre. Kasper er endda begyndt at have små lykke- og innovations-kastanjer med i lommerne, som vi kan låne efter behov. Jeg ved ikke om Jannick tror helt på det, men jeg er helt overbevist om at min innovations-een virker i allerhøjeste grad.

kontoret_nu

Næste uge skal gå med at brygge på en slags portal inde i Goombay inspireret af bloggersunite som er et blogfællesskab med den hensigt at samle bloggere i fælles sag og så blogge om et fælles emne.

Det er med bevidstheden om at vi, bloggere, i dag kan skabe nyhederne og medielandskabet. Ligesom det berømte internet manifesto proklamerer (punkt 9) så er det journalismens nye opgave at få diskussionen ledt over til de aktive deltagere.

Vi skal på goombay prøve at samle musikdebatten under én fane og dermed skabe aktualitet og opmærksomhed omkring et givent musikrelateret emne.

For mig at se er det er rigtig god ide at skabe nyheder på den måde og samtidig prøve at få de berømte skærmtrolde lidt ud af deres egen “bloghule” og promovere deres egen blok i et nyt forum?! Jeg ved det ikke men sagen er under overvejelse indtil på fredag hvor jeg skal have en køreklar plan…

Rock and roll!

Lige på falderebet: En dejlig video fra Venetian Snares der hedder intet mindre end Szamár Madár, som betyder “Dum fugl”. Nummeret stammer fra albumet: Rossz Csillag Alatt Szueletett (2005), som betyder intet mindre end “født under en sørgende stjerne”. Enjoy:

Men det var vist også det for nu. Hav en god weekend allesammen!

Home is where the heart is

19. september 2009

… on the bus baby!

Lidt til Velo Solex-elskeren

18. september 2009

Et par gutter fra Danmark besluttede sig i følge Teufelskerle at køre noget af østeuropa rundt på et par smukke og customdesignede veloer. Her er deres video, nyd det!